’Everything should taste like bacon’

Hvad gør man, når man er typen, der synes, bacon tilfører stort set al mad ekstra gastronomisk værdi? Man pakker selvfølgelig håndtasken med en pakke J&D’s baconsalt, baconnaise (mayo med baconsmag) eller sågar en læbepomade med baconaroma!

baconlipbalm

Umiddelbart opfylder J&D’s således baconentusiastens sprødeste drømme, men at firmaet både reklamerer med at være ’kosher’ og ’vegetarvenlig’ vidner om, at bacon ikke behøver have meget med gris at gøre. Det er således ikke værd at spilde mange ord på produktets syntetiske smag og slet ikke på dets næringsværdi, men jeg må udtrykke min dybeste respekt for bagmændenes evne til at produktudvikle. Med sloganet ’Everything should taste like bacon’ og et tilhørende virtuelt baconunivers må man også respektere deres evne til at skabe en fængende baconfortælling, som nok skal resultere i mange loyale baconnaisefans. Her er f.eks. hvad J&D skriver om produktudviklingsfasen på hjemmesiden:

Over the 6 months it took us to make Baconnaise, we estimate that we probably ate 20 pounds of bacon, consumed 5 large jars of mayonnaise and took 2 years off of our lives…

Hatten af for de opofrende baconhelte, som sætter leveår på spil i den gode baconsags tjeneste, men urgh, tænk at kysse en baconmund…

PS. Hvis man er mere til den ægte vare, tilbyder Meyers Madhus et kursus i ”Det Gode Svin”.  Det lyder rigtig velsmagende.

En kommentar til “’Everything should taste like bacon’”

  1. [...] nu at fortsætte temaet om kreativ brug af mayonnaise vil jeg lige gøre opmærksom på denne “lagkage”, jeg stødte på i Malmø forleden. [...]

Skriv en kommentar