Der er mange gode grunde til at besøge Uganda, men maden er ikke en af dem. Matoke, majs, casava, yams, bønner og ris bliver i de fleste gryder kogt til stivelsesholdige og smagsfattige måltider.
Ikke desto mindre blev jeg udstyret med en særdeles madglad chauffør. På vej fra Mbarara i syd til Kampala spurgte han, om det gjorde noget, at han handlede på vejen hjem – for vi var så heldige at komme forbi den henholdsvis bedste slagter, fiskehandler og grøntbod i miles omkreds. Gerne, sagde vi. Og så fulgte vi trop mens han kyndigt mærkede på alle tomaterne, forkastede dagens fiskefangst og fik majskonen til at hente de aller friskeste eksemplarer til ham fra baglokalet.
Billedet her er fra slagteren, hvo
r kødet bogstavligt talt var levende. Ikke på den fordærvede måde, men fordi det var så friskt, at nerverne stadig spjættede løs og fik overfladen til at hoppe og danse. Grinende pegede slagteren om bag ved hytten, da han så vores store øjne. Her fik dagens udvalgte kvæg snittet halsen over, blev parteret og gjort klar til salg. Krogmodning og des lige hører vist ikke til i et land, hvor et lille mindretal har strøm og solen bager ned.