Jeg har haft næsen i sand det me
ste af sommeren. Mest i rekreationsøjemed, men også et par enkelte gange for at finde sjove ting at smide i gryden. Første gang var vi løbet tør for grøntsager til torsken. Kurven blev fyldt med strandportulak, strandkål og strandbede i større mængder. Portulaken blev blancheret. Det smager friskt, lidt hen af agurk og ganske ok. Strandkålen blev stuvet med fløde og krydderurter. Det skulle simre temmelig længe, før den bitre smag var nogenlunde til at have med at gøre. Strandbeden blev dampet og har også en let bitter, men meget mere medgørlig spinat-lignende smag. Retterne var alle spiselige, men konklusionen rundt om bordet var at planterne nok gør sig bedre, hvis de optræder i mindre mængder i andre retter.
Et forsøg ud i dette blev virkelig velsmagende. Retten bestod af skindstegt helleflynder og jomfruhummer på en salat af portulak og hertil en kraftig jomfruhummersovs.
Sovs
En håndfuld jomfruhummere blev pillet og skallerne brændt af i skoldhed olivenolie. Herefter røg en stor spiseske tomatpure og en halv teske røget paprika i gryden. Urter skulle der også til – et par løg, gulerødder og groft hakket fennikel røg samme vej. Hvis vi havde haft pastis, havde jeg hældt en sjat i og tændt ild til den, men det blev ret uautoriseret en rest whisky der skabte flammer og glade dage i køkkenet. Så blev der skruet ned og tilsat hvidvin og fiskebouillon, så det dækkede skallerne. Efter en halv times tid, blev sovsen siet, kogt kraftigt ind og saltet.
Helleflynder
Hos fiskehandleren i Havneby havde de flotte filetter helleflynder. Sidst jeg prøvede at skindstege, lavede jeg den dumme fejl at stege hele filetten først og først skære den i portionsstørrelser til sidst – hvilket var svært at gøre pænt. Denne gang blev filetten skåret ud i skiver, duppet tørre og stegt på skindsiden over mediumvarme indtil kødet var fast og hvidt. For at undgå at de krøllede sammen, fik de lidt pres med en paletkniv det første halve minuts tid. Til sidst fik stykkerne et øjeblik på den anden side. Fremgangsmåden giver et dejligt sprødt skind og saftig fisk.
Salat
Portulaken blev blancheret i kogende vand et par minutter og blandet med friske ærter og en stor håndfuld friske krydderuter (citronmelisse, dild, persille, mynte). Til sidst blev det vendt i en lille smule olivenolie, æbleeddike og salt og peber.
Her er resultatet.
