Dragsholmslot bød midt i juli på mad der smagte sart af sommer og strand og lignede små landskabsmalerier på tallerkenen. Knivmuslinger, brændt hø, gåsefod og kongekrabbe, fine ting, ja tak, men i selskab med prosaiske sager som rugbrød, jordbær og et helt hoved dampet spidskål. Sidstnævnte i en provokerende enkel, men velsmagende servering. Måske er det i virkeligheden mere af et kulinarisk kunststykke at få et simpelt spidskål til fungere end alle de fine ingredienser.
Stegte grisehaler som hovedret var også et modigt valg – og smagte forrygende. Så godt at vi måtte prøve at genskabe retten hjemme på sommerhusmatriklen. Heldigvis har vi en pålidelig slagter, som ikke blinker, hvis man kommer og beder om et par haler. Mere om ham ved lejlighed. Jeg ved ikke hvordan de gjorde på Dragsholm. Men her i hytten blev de braiseret i øl, honning, gulerødder, løg, laurbærblade, peberkorn + det løse. Det tog et par timer før det møre kød kunne pilles af. Så langt så godt. På Dragsholm blev kødet serveret hårdt stegt på den ene side i en lille formstøbt bunke. Resultatet her var noget mere rodet. Jeg kunne ikke gennemskue, hvordan man skulle binde de trevlede, men møre stykker kød sammen under stegningen. Hverken æg, mel eller fedtstof virkede som løsningen. Det smagte nu rigtig godt. Jeg må vist prøve at finpudse finishen en anden gang.
For nu at fortsætte temaet om 